Arbejdsmiljøet var næsten glemt

Christina Johansen funderede over, om skiltearbejdet hos Multi Text i Ringsted nu også fulgte forskrifterne. Det var der ikke rigtigt andre, der gjorde.

Karakteristisk for den mindre virksomhed indtræffer begivenheder hos det knap 20 medarbejdere store Multi Text i Ringsted, hvor Christina Johansen i dag er arbejdsmiljørepræsentant, indimellem ad tilfældighedernes ujævne vej.

Det gælder for eksempel for den måde, som Christina Johansen endte med at blive en vigtig brik for virksomhedens arbejdsmiljø på – som virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant.

I hverdagen er medarbejderne hos Multi Text optaget af at producere skilte til facader, biler, døre og vægge. Holdninger til – eller måske rettere: målrettede og vedholdende krav til – hvordan arbejdsmiljøet skal være, er ikke lige det, der ligger først for.

Ingen stor overraskelse

Derfor kom det nok ikke som den største overraskelse i produktionslokalerne i Ringsted, at der ikke stod en ny kandidat klar til at blive arbejdsmiljørepræsentant, da den gamle holdt op for en årrække siden. Og derfor endte virksomheden med i en periode på seks-otte år at fortsætte i det vante spor med daglig færdiggørelse af skilte, uden at der var nogen, der kunne eller ville tage hånd om arbejdsmiljøet.

Hverdagen i skiltefirmaet

Christina Johansens arbejde består i at montere skilte, og hun kører derfor meget rundt for at komme ud til kunderne. Her sætter hun skiltene op og sørger for, at den tynde film kommer til at sidde glat og jævnt på underlaget.

Skiltefirmaer som Multi Text findes i alle større byer. For alle har brug for skilte, som Christina Johansen siger. Multi Text kan eksempelvis skilte med at have udsmykket bussen, som superligafodboldholdet fra Brøndby kører rundt i. De laver også mange skilte til Coop, Altan.dk, XL Byg og en række andre virksomheder og organisationer.

Få alle de kommende AMR-historier igennem AMR-Posten

Indtjeningen er fin, og medarbejderne får løn hver måned. Multi Text udfylder sin lille plads i samfundet: Kunderne får skilte efter behov, og medarbejderne har penge på lommen.

Alt ånder i det store og hele fred og fordragelighed, også på arbejdsmiljøfronten: Det er ikke de store ulykker, der er gået igennem lokalerne i Ringsted. Én skar sig i hånden med en rundsav for år tilbage. En rengøringsdame blev syg med stress. Det må siges at høre til småtingsafdelingen. Så hvorfor kere sig yderligere om arbejdsmiljøet? Det skal jo nok gå det hele.

Som at tage sele på

Måske fordi forebyggelse af arbejdsulykker, mistrivsel og nedslidning er ligesom at tage sele på, når man kører bil. Der sker sjældent noget, og hvis der endelig gør, så er det nok én af medtrafikanterne, der er den uheldige. Særligt i mindre firmaer kan der være langt mellem de alvorlige hændelser – og det kan derfor være svært at se behovet.

Men vi har lært at forsikre os ved at bruge sele. Og ved en fælles indsats i samfundet er det lykkedes os over nogle årtier at bringe antallet af trafikulykker ned på et minimum. Samlet set.

På samme vis arbejder samfundet på at nedbringe antallet af arbejdsulykker og arbejdsskader. Også samlet set. Måske kommer der aldrig til at ske noget særligt hos Multi Text. Men det er ikke det samme, som at der aldrig vil ske noget. Få ulykker behøver heller ikke være noget bevis for, at alle arbejdsprocesser bliver udført på den sikkerhedsmæssigt mest optimale måde.

Det kan være et rent held.

Hjem » Blog » Arbejdsmiljøet var næsten glemt

Det samlede billede

Når man ryger, øger man sandsynligheden for at få kræft. Men man kan sagtens blive én af dem, der går fri. Når medarbejdere udsætter sig for risici på arbejdet, kan det kan sagtens ende med, at det bliver en kollega i en anden virksomhed, der arbejder på samme måde, der kommer til skade. I det samlede billede vil Danmark kunne nedbringe antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, hvis alle virksomheder med Multi Texts størrelse eller mindre gør en indsats for at skabe en sund og sikker arbejdsplads.

Hvis alle virksomheder derimod arbejder ud fra en devise om, at der aldrig er sket noget, og at der derfor ikke er nogen særlig grund til at fokusere på arbejdsmiljø, så vil samfundet som helhed opleve væsentligt større problemer med at reducere det samlede antal ulykker og arbejdsskader.

Skærp vilje og evne

Derfor nærer en række organisationer i Danmark som fx Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation ønske om, at langt flere virksomheder skærper både vilje og evne til at ændre arbejdsmiljø til det bedre. I mange år har man i arbejdsmiljøkredse inddelt virksomheder i Danmark i tre grupper:

  • “De gode” (de virksomheder, som både vil og kan skabe et bedre arbejdsmiljø)
  • “De forvirrede” (de virksomheder, som vil, men ikke kan skabe et bedre arbejdsmiljø)
  • “De uinteresserede” (de virksomheder, som hverken vil eller kan skabe et bedre arbejdsmiljø).

Ingen andre ville

Hvervet som arbejdsmiljørepræsentant fik Christina Johansen kort tid efter, at hun i januar 2016 var blevet ansat i firmaet.
– Men det skyldtes, at der ikke var andre, som ville være det, næsten bortforklarer Christina Johansen.

Christina Johansen er en ung arbejdsmiljørepræsentant nu, og hun var purung og nyudlært skiltetekniker, da hun fik kasketten. I skrivende stund er hun 24 år.

Hvis ikke lige Christina Johansen havde taget initiativ til at stille op som arbejdsmiljørepræsentant og lige siden har kastet sig over arbejdsmiljøarbejdet med stor iver, så var det ikke usandsynligt, at virksomheden sikkert i en længere periode bare havde fortsat med at producere skilte – på samme måde som altid.

Måske – måske ikke – fortsat uden at medarbejderne kom til skade. Det er svært at spå – især om fremtiden.

Brok under overfladen

Når nu hendes kolleger ikke havde den store interesse for arbejdsforholdene, hvad fik så Christina Johansen til at lægge tid og kræfter i at kigge dem efter i sømmene? Jo, det hang sammen med, at når man kradser i overfladen, så er det ikke altid, at det billede, der dukker frem, er helt så rosenrødt, som det umiddelbart kunne se ud til. Indimellem får man på den måde et mere retvisende billede af den situation, man står i.

Christina Johansen begyndte at interessere sig for arbejdsmiljø, fordi hun ikke var tilfreds. Det var ikke alt, der sad lige i skabet. Hun syntes, at værnemidlerne var for dårlige, faldsikringen for usikker og instruktionen af medarbejdere om arbejdsmiljø mangelfuld. Faktisk gik hendes kolleger også rundt og var lettere utilfredse med nogle af forholdene. De sagde det bare ikke højt. I hvert fald ikke til ledelsen.

I den rigtige fagforening

Da Christina Johansen på samme tid havde stiftet bekendtskab med arbejdsmiljø på et kursus i Malerforbundet, lå det lige for at samle tråden op og gøre en indsats for at forbedre arbejdsforholdene på Multi Text.

“Jeg meldte mig ind Malerforbundet omkring 2013-14. Vi har hele tiden haft det sådan i vores familie, at man skal være medlem af den rigtige fagforening, som har med vores fag at gøre. Ude på arbejdspladserne siger de, at vi ikke laver andet end at spise kage. Men det er ret spændende at være med til at tage beslutninger om arbejdsforholdene og høre mere om, hvordan fagforeningen hænger sammen indefra,” siger Christina Johansen.

(Historien om Christina Johansen fortsættes senere – ring på klokken nederst til højre, hvis du vil have et tip, når det sker – eller tilmeld dig nyhedsbrevet AMR-Posten)😊

…fik du læst…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *