Kommunikatøren og journalisten – hvornår skal du bruge den ene – og hvornår den anden?

Kommunikation og journalistik står i nært slægtskab med hinanden. Alligevel er der en verden til forskel på de to discipliner. Den forskel er væsentlig at kende til som virksomhed eller organisation, inden man lægger sig fast på, hvilke kommunikationsprofessionelle fagligheder, man vil have til at løse opgaver for sig.

Går man til kommunikatøren, får man typisk hjælp til at formidle budskaber, holdninger og viden under hensyntagen til formål og ønskede effekter.
Sætter man journalisten i arbejde, vil denne næsten instinktivt gå på jagt efter historier, der i et samfundsperspektiv er skarpe og sande, væsentlige og vigtige.

Verdens tilstand

I journalistikken handler det om at finde væsentlige nyheder, som kan bidrage til at sætte verdens tilstand på spidsen. Inden for kommunikation er opgaven at sørge for, at et budskab når frem fra afsender til modtager og ved modtagelsen bliver opfattet på den måde, man som afsender ønsker.

Modtageren skal forstå det

Let karikeret kan man sige, at når man kommunikerer, er det den indbyrdes forståelse mellem afsender og modtager, der er det altafgørende. Hvor meget sandhed eller væsentlighed der er i det, man kommunikerer om, har mindre betydning.

Når man laver journalistik har man ligeledes et fokus på at blive forstået af modtageren. Men for journalisten er dette vigtigt, fordi hans/hendes historie har til formål at afdække og beskrive noget, der er både sandt og af væsentlig interesse for mange i samfundet.

Vi skifter kasketter

I Fagsagen er vi meget bevidste om forskellene på journalistik og kommunikation. Hvornår vi gør det ene eller det andet. Vi har ikke fysisk kasketter, vi kan skifte imellem. Men at være bevidst om, hvilken rolle, man optræder i, er så afgørende – og vi har trænet det i så mange år – at det at træde ud af den ene rolle og ind i den anden helt fysisk kan føles som at skifte kasket.

Er vi journalister går vi efter sandhed. Efter verificeret dokumentation – så vidt det overhovedet er muligt. Efter at fortælle væsentlige og vedkommende historier. Vi er stolte af at vægte disse værdier højt – og vi synes, der under et tyngende åg af fake news mere end nogensinde før er brug for journalister, der vogter om sandhed og objektivitet.

Når vi kommunikerer sigter vi efter at komme under huden på målgruppen. Det gælder om at forstå til bunds, hvad der skal til for, at de mennesker, vi gerne vil tale til, vil tage imod vores budskaber, fatte interesse for dem og forhåbentlig handle på dem til sidst.

At holde rollerne adskilt

Hvis man blander journalistik og kommunikation sammen på de forkerte tidspunkter, kan der opstå uhensigtsmæssige forviklinger. Journalister er eksempelvis som udgangspunkt ikke opdraget til at tage sig af virksomheders kommunikationsstrategier. Sætter man derfor en journalist til at lave virksomhedens kommunikation – og journalisten glemmer at skifte kasket – vil man kunne opleve, at journalisten graver efter spændende sandheder, som virksomheden ikke nødvendigvis finder det formålstjenligt at bringe for dagens lys.

Mennesker, der er uddannet inden for kommunikation har til gengæld ikke nødvendigvis samme strenge krav som journalister til, at historier skal afdække sandheder og væsentligheder – og være objektive. For kommunikatører er det måden, man siger tingene på, der er det afgørende. Kommunikationen er således et redskab til at få et budskab sikkert fra a til b. Hvis man sætter en person med kommunikationsmæssig baggrund til at lave historier til et nyhedsmedie, så kan historierne indimellem fremstå en kende tandløse, fordi kommunikatøren ikke som journalisten har sit hovedfokus på at gå i kødet på en historie.

Kommunikation og journalistik – både og
Hos Fagsagen kan vi både agere som journalister og som kommunikatører. Vi ved også, hvor vigtigt det er at være helt skarpe på, hvilken rolle der er brug for i den konkrete situation. Det kan du trygt regne med.

At vælge en journalist eller en kommunikatør

Som journalist påberåber man sig gerne redaktionel frihed – og at man ikke er i lommen på nogen. Som kommunikatør er det ens adelsmærke at kunne formidle en sag, så den ønskede effekt slår igennem i en målgruppe.

Nogle virksomheder/organisationer lægger stor vægt på gennemsigtighed og at udvikle sig på baggrund af sandfærdige observationer. For dem kan det være en idé at hyre en journalist fx til at stå for et internt medie. Man skal i så fald være indstillet på at kunne møde samme kritik internt som den, man kan blive udsat for i medierne. Det kan eksempelvis være en virksomhed, som slår sig op på at sælge safran. Journalisten opdager, at det slet ikke er ægte safran, virksomheden sælger. Virksomheden får på den måde kendskab til fejlen og har mulighed for at rette op på den, inden medierne når at blæse til angreb.

At trykke på de rigtige knapper

Andre virksomheder/organisationer ser det som en afgørende opgave at overbringe nogle bestemte budskaber. Det kunne som et tænkt eksempel være at få borgerne til at passe bedre på virksomhedens vejarbejdere. Så kan en kommunikatør være velvalgt til arbejdet. Kommunikatøren vil straks kaste sig over at finde de knapper hos målgruppen, som man kan trykke på, som kan få dem til at opføre sig mere hensynsfuldt der, hvor der er vejarbejde. Fokus er på at ændre nogle borgeres adfærd – ikke på, om noget er sandt eller falsk eller uretfærdigt.

Hvilke kommunikationsmæssige eller journalistiske udfordringer står din virksomhed/organisation med?
Er du stadig i tvivl om, hvorvidt du skal bruge en journalist eller en kommunikatør?
Eller har du brug for nogen, der kan begge dele?

Book et uforpligtende møde om jeres behov for at fortælle historier her (Airtable) – eller ring til Søren Dam Nielsen på 22 99 53 75.