Skal man ukritisk jagte målgruppen, hvor den end måtte have forvildet sig hen?
“Sabotér jeres bekvemmelighed.”
Sådan lyder opfordringen fra en tysk almennyttig stiftelse for fremtidsduelighed Futurzwei, som vi nysgerrigt følger her på Fagsagen for også at få kontinentaleuropæiske vinkler på aktuelle problemstillinger.
Magelige mennesker
Mennesker har hang til magelighed. Jo nemmere noget er, desto mere tilbøjelige er vi til at gøre det. Både fysisk og kognitivt springer vi helst over, hvor gærdet er lavest. Den kendsgerning udnytter de store digitale mejetærskere, når de høster data. Ved at udnytte menneskers kognitive dovenskab, kan datahøsten både blive af en langt finere kvalitet og langt større.
Vi orker ikke
Vores dovenskab handler bl.a. om, at vi ikke orker andet end at acceptere alle cookies, når vi besøger nye hjemmesider – frem for at skulle til at indstille, hvilke cookies, vi vil acceptere. Det er også de færreste af os, der sletter de cookies, der bliver lagret på vores apparater med jævne mellemrum. En del af os har en adblocker (men de store aktører bliver bedre og bedre til at snyde sig uden om dem). Kun få af os går uden om de sociale mediers apps for at tilgå medierne via vores browsere i stedet for. Og sådan kan man blive ved.
Vi går glip af noget
Alle oplever, hvordan bølger af annoncer slår ind mod os, så snart vi så meget som nærmer os en søgemaskine. Alle kender det med, at løftet til én selv om kun at tjekke Facebook én gang om dagen hurtigt bliver til to – fem, femten og flere end vi lyster at sige højt. Ikke fordi det er så tvingende interessant, hvad vi finder derinde, men fordi små røde mærker ved app-ikonet på mobilen fortæller, at vi nu måske går glip af noget. Vi lader os lokke, fordi det er så nemt.
Hvilken verden kommer der ud af det?
Der kommer den verden ud af det, at vi køber og forbruger mere.
Hvilken verden kommer der ud af det? Der kommer den verden ud af det, at vi køber og forbruger mere.
Mange flere køb
Den stærkt personaliserede annoncering, som vi møder, når vi går på de sociale medier eller internettet, fører til mange flere impulsive køb. Influencer-kampagner stimulerer også købementaliteten. Jo flere og jo hyppigere online reklamer, desto højere konsumniveau. Vi forbruger og konsumerer derfor som gale. Men tech-industrien stopper ikke her. Massiv oprustning er i gang for at komme først med midler og metoder, som endnu bedre bringer købetrangen frem i os.
Politiske løsninger?
I lyset af verdens økologiske tilstand er dette naturligvis ikke ret godt. Man kan håbe, at der fra politisk hold kommer flere initiativer til at dæmme op for den umanerlige konsumerisme, internettet antænder. Som altid i politik går det for langsomt. Der er krav fremme om at sætte mere markante grænser for brugen af personrelaterede data. Nogle har foreslået et forbud mod videresalg af data til tredjepart. Det er selvsagt også vigtigt i det øjemed, at vi hver især kunne tænke os at have bare lidt af vores viden om os selv for os selv.
Om der kommer skrappere lovgivning til at afhjælpe den slags er umuligt at vide. Derfor må man ty til sig selv indtil videre. I Tyskland udveksler selvhjælpsgruppen “anonyme scrollere” tips og ideer til, hvordan man opnår større selvbestemmelse på internettet. De nemmeste veje til større usynlighed er dem, vi indledte historien med: Slet dine cookies regelmæssigt. Brug ikke de officielle apps fra de sociale medier. Installér en adblocker.
Sabotér din bekvemmelighed
Med andre ord: Hvis du vil vriste dig lidt mere fri af annoncetvangen fra internettet, så må du gøre, som Futurzwei foreslår: Du må sabotere din egen bekvemmelighed. Internettet og de sociale mediers magt ligger gemt i din convenience.
Okay, og her tager historien så en drejning:
Resten af fingrene peger på os selv
For lad os nu vende blikket mod os selv: Her i butikken siger vi jo ikke nej, når kunder drømmer om at nå ud til deres kunder med vores SoMe-assistance. Vi er altså med til at fastholde og måske forstærke tendensen til, at mennesker køber sig en pukkel af en økologisk krise til på de globale datakredsløb. Er det fair? Er det rimeligt? Kan vi stå inde for det?
Ikke ubetinget.
Vi siger ikke nej, hvis vi bliver bedt om at hjælpe med feeds, shorts, reels og stories. Men vi forsøger at tage en dialog. En svær dialog kan det være. Selv om de sociale medier vader i succes har vi jo længe set en fra en kommunikationsfaglig vinkel besværlig tilbøjelighed hos brugerne. De bytter medierne ud med nye. Især de unge. Hver gang vi tror vi har indfanget en god del af målgruppen, smutter den ud som sæbe mellem fingrene på os. Så hen til Instagram. Så Snapchat. Derefter TikTok. Og hvad bliver det næste? Ved hvert skifte risikerer man at miste alt det, man har bygget op på det tidligere så ombejlede sociale medie.
Skab dit eget medie
Dét alene er ét godt argument for at slå på, at man jo også som supplement kan prøve at skabe sit eget medie. Man kan fx lave et nyhedsbrev. Jovist, det er svært og besværligt at få folk til at skrive sig op. Til gengæld er abonnenterne ret loyale – og man ved som afsender, at hvis de åbner nyhedsbrevet, så kan de læse den nyhed, der var tiltænkt dem. Det kan man ikke regne med på de sociale medier. Selv om mange måske tror, det er løgn, så nærer kommunikationsbranchen fortsat stor tiltro til nyhedsbreve.
At undgå høstmaskinerne
Og den helt store gevinst er, at man på sin egen platform kan være i fred for datahøstmaskineriet: Har virksomheden eller organisationen et nyhedsbrev, så er brugerne ikke tvunget til at opholde sig der, hvor tyveri af personlige oplysninger og bombardementer af annoncer er gældende orden. Det kan være et godt tilbud for det ikke ubetydelige antal mennesker, som er trætte af, at andre skal tjene penge på oplysninger, der aldrig var tiltænkt dem. Og lige så trætte af at møde annoncer her, der og alle vegne – også dér, hvor man mindst ventede det. Den samme effekt kan man selvfølgelig opnå med et trykt brev/nyhedsbrev/medlemsblad.
Få beskytter privatlivet
Hvis man fortsat helst vil være på et socialt medie, er alternativerne få og lever i skyggen af de store. Men der er sociale medier, som slår sig op på at beskytte private oplysninger. Vi vil gerne støtte, hvis nogle af vores kunder vil gå foran og understøtte sociale medier med respekt for privatlivet.
Så hvis man som virksomhed eller organisation har mod på det, så vil vi gerne give en satsning på alternative sociale medier næsten gratis med, når man køber nogle af vores ydelser på de “traditionelle” platforme. Fordi beskyttelse af privatlivet er en essentiel værdi for os.
Med forbehold for, at man kan blive snydt og bedraget, så baserer MeWe sig på
- Ikke at dele eller sælge personlig information til nogen.
- At brugerne ejer deres eget indhold – det gør de normalt ikke på sociale medier
- At brugerne selv styrer, hvor private de vil være
- At respekt for privatliv er selve grundlaget for, hvordan MeWe fungerer.
Nogen skal tage det første skridt
Vi må åbent sige: Det kan være skønne spildte kræfter at bygge en online tilstedeværelse på MeWe. Flytter man ind på MeWe, så flytter man ikke derhen, hvor ens målgruppe er. Det kan vi godt garantere. MeWe er et ret lille socialt medie.
Men nogen skal jo tage det første skridt. Og hvis der først er noget at komme for, kan andre begynde at få interesse for at flytte med.
Det er helt klart markedsføring ad omveje. Vælger man MeWe, bliver man firstmover uden garanti for second- og thirdmovers. Derfor er det tilladt at helgardere. Brug MeWe for at vise, at der er en anden vej. Oplys indimellem om på de normale sociale medier, at brugerne kan finde meget godt på MeWe også.
Som sagt: Nogen skal taget skridtet. Det vigtige er at sende signalet om, at vi bør værne om privatlivets ukrænkelighed. Vi håber, vi har givet inspiration til, at din virksomhed/organisation begynder at overveje at tage det skridt.
Den næste kan blive dig.
Dette blog-indlæg er skrevet med en god portion inspiration fra Futurzwei – vi takker for ideerne https://futurzwei.org/article/anonyme-scroller