Annicas algoritmiske adgangsvej til sikkerhedssko

Det var ren procedure for arbejdsmiljørepræsentant Annica Sjøgren at få hotellet i svenske Trelleborg til at investere i nye sikkerhedssko til kollegerne

“Vi gik og gled på gulvet i køkkenet,” fortæller skyddsombud (arbejdsmiljørepræsentant, red.) Annica Sjøgren. Hun arbejder som kok, receptionist og tjener på Clarion Collection Hotel Magasinet i Trelleborg.

Veltilrettelagt forløb

I køkken og restaurant er de omkring ti medarbejdere. Da Annica Sjøgren i 2019 besluttede at gøre noget ved problemet med det glatte køkkengulv, var det relativt nemt og enkelt, for proceduren for at forbedre arbejdsmiljøforhold på virksomheder i Sverige er tilrettelagt i mindste detalje af systemet: Hun skulle simpelthen lave en begæring kaldet 6:6a-anmeldelsen.

“Vi gik og gled på gulvet i køkkenet”

Annica Sjøgren, skyddsombud/arbejdsmiljørepræsentant

Næsten en trylleformular

Annica Sjøgrens nærmest algoritmiske vej til at kunne give sine kolleger skridsikre arbejdssko i gave er af det svenske fagblad Hotellrevyn glimrende beskrevet som næsten en trylleformular til at skabe arbejdsmiljømæssige fremskridt for ethvert skyddsombud.

Et multiværktøj

Multiværktøjet, som fikser arbejdsmiljøproblemer, som bladet kalder det:

Pligten til at reagere

Men kan man ikke det samme i Danmark? Jo, delvis. Man kan nemlig klage over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet. Den væsentlige forskel ligger bare i, at hvor Arbetsmiljöverket har pligt til at reagere, så snart 6:6a-begæringen opfylder de formelle krav, så vil det hos Arbejdstilsynet i Danmark altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag.

“For det er ikke let at kræve noget af en ledelse. Har du en stor virksomhed, så skal du jo gå ganske højt op og vove at gå ind og sige: Sådan her er det.”

Annica Sjøgren, skyddsombud/arbejdsmiljørepræsentant

Ingen automatiske tilsynsbesøg

Arbejdstilsynet skriver således: “Vær opmærksom på, at en klage over dårlige arbejdsmiljøforhold ikke automatisk medfører et tilsynsbesøg, da det afhænger af en konkret vurdering ved hver enkelt henvendelse. Vi vil dog som udgangspunkt altid komme på besøg, hvis vi vurderer, at der er akut fare.”

Altafgørende at det var nemt

For Annica Sjøgren var det altafgørende, at hun havde nem adgang til at begære en afgørelse fra Arbetsmiljöverket, fortalte hun i min samtale med hende:

“Hvor vigtigt synes du det er for samfundet, at der findes skyddsombud?”

“Det behøvs,” som hun sagde på svensk. “Og netop det, at jeg kan føre beslutninger igennem, som arbejdsgiveren ikke kan sige noget til (…er vigtigt, red.). “

Ikke let at kræve noget af ledelsen

“For det er ikke let at kræve noget af en ledelse. Har du en stor virksomhed, så skal du jo gå ganske højt op og vove at gå ind og sige: Sådan her er det. Kan du derimod skrive en beslutning på et papir, så kan du slippe for det. Nu har jeg gjort mit job – derefter er det op til dem (Arbetsmiljöverket, red) – jeg synes det er skide godt. For jeg ville ikke kunne tage dette selv,” fortæller Annica Sjøgren.

“Vi skred og gled i køkkenet, men der var ingen der tænkte så langt, at vi kunne få skader af sådan nogle ting. Og sådan er det på alle restauranter.

Annica Sjøgren, skyddsombud/arbejdsmiljørepræsentant

Som sand mellem fingrene

Annicas historie er i øvrigt et ganske godt eksempel på, hvordan arbejdsmiljø let glider ud som sand mellem fingrene på arbejdspladser, hvor arbejdsgivere og medarbejdere i sagens natur er optaget af alt muligt andet.

De medarbejdere, som havde jobfunktioner, som indebar, at de gik ind og ud af hotelkøkkenet, havde haft problemer med at glide på køkkengulvet, lige siden hotellet åbnede fire år tidligere. Til at begynde med var hotellet en del af Best Western, og fordi hotellet er så nyt, er arbejdspladsen på de fleste områder indrettet funktionelt, og arbejdsmiljømæssigt er der ikke så meget at klage over. Gulvet i køkkenet er for så vidt også af en høj standard. Det er skridsikkert, når det er tørt. Men ikke, når det bliver vådt.

Intet behov for arbejdsmiljørepræsentant

Mens hotellet hørte under Best Western, fandtes der ikke noget skyddsombud. Med gode forhold i et nyt hotel var der heller ikke så mange forhold at sætte fingeren på. Tingene kørte uden et skyddsombud. Men der var et glat gulv.

“Vi skred og gled i køkkenet, men der var ingen der tænkte så langt, at vi kunne få skader af sådan nogle ting. Og sådan er det på alle restauranter. Jeg har arbejdet på restaurant siden 90’erne, og jeg har aldrig tænkt så langt. Jeg har talt med en kollega på en anden restaurant, og han har arbejdet lige så længe som mig. Han har heller aldrig tænkt så langt, at han også burde få skridsikre sko,” siger Annica Sjøgren.

“Man må have uddannelse – der lærer man ting og sager. For du ved jo ikke nogen ting…”

Annica Sjøgren, skyddsombud/arbejdsmiljørepræsentant

Ny ledelse og mange konflikter

Sådan kunne det være fortsat – måske indtil en medarbejder var faldet og havde brækket benet. Men så skete der noget andet.

“Efter Best Western var væk, fik vi en ny ledelse og en masse konflikter. Derfor kom vi ind i fagforeningen. Og det var fagforeningen, som sagde, at vi skulle have et skyddsombud.”

Annica Sjøgren begyndte som skyddsombud i januar 2019. Skridsikre sko blev hendes første fokusområde.

“Man skal jo se på sin arbejdsplads – hvad er det største problem. Det syntes jeg skoene var. Det er egentlig næsten også det eneste problem. Alt her er nyt, og der er tænkt over, at det skal kunne fungere – gamle restauranter har flere problemer. Når man som skyddsombud kommer på uddannelse og taler med kolleger, så finder man ud af, at det store problem på mange arbejdspladser i vores branche er skoene.”

De vidste ikke noget

At de som medarbejdere ikke har gjort noget ved den dårlige fodbeklædning på et meget tidligere tidspunkt handler slet og ret om uvidenhed. Vi vidste ikke, at vi kunne gøre noget, siger Annica Sjøgren.

“Man må have uddannelse – der lærer man ting og sager. For du ved jo ikke nogen ting. Jeg var på uddannelse til skyddsombud i en hel uge. Og herefter så gælder det egentlig bare om at have øjnene åbne – der var en dørtærskel, som var for høj, som jeg syntes skulle bort, for man kunne komme til skade, når man skulle køre hen over den med tunge ting. Men den har jo været der hele tiden, man har bare ikke set den. Man ser flere risici, når man får at høre om risici. Og skoene var jo en stor risiko,” fortæller Annica Sjøgren.

Så gik det stærkt

Da hun først havde bestemt sig for at gøre noget ved skoene, gik det stærkt.

“Jeg har ikke været skyddsombud før, så jeg ringede til fagforeningen. De har hjulpet mig med at udfylde papirerne, for det er svært. Man skal have styr på lovgivning og sådan noget, men man får vældig god hjælp af fagforeningen.”

Sammen blev Annica Sjøgren og fagforeningen enige om at indsende 6:6a-anmeldelsen. De lagde sig fast på at give arbejdsgiveren godt en uges frist til at svare på begæringen.

Annica Sjøgrens begæring blev afleveret den 2. juli 2019 – og hun bad om svar senest den 11. juli

“Der var jo tre ting jeg gerne ville have svar på,” siger hun.

Meddelelsen til arbejdsgiveren

I meddelelsen til arbejdsgiveren skrev hun:

Med støtte i 6. kap. § 6 a i arbejdsmiljøloven begærer jeg, at flg. handlinger skal foretages:
• At samtlige medarbejdere, som udfører arbejdsopgaver i køkkenet eller med servering skal have adgang til værnemidler i form af skridsikre sko
• At værnemidlerne er personlige og formålstjenlige
• At virksomheden laver skriftlige rutiner og instruktioner for, hvordan værnemidlet skal anvendes.

…hvis jeg ikke får et tilfredsstillende svar vil jeg henvende mig til Arbetsmiljöverket og begære deres stillingtagen.

1.  I skal sørge for at jeres arbejdstagere har adgang til personlige værnemidler i form af skridsikre sko.
2.  I  skal tage forholdsregler til at sikre, at arbejdstagerne anvender de anviste værnemidler, fx ved at informere om de risici, værnemidlerne skal beskytte imod og give instruktioner om anvendelsen af værnemidlet.
3.  I skal sørge for, at skyddsombud og arbejdstagere får mulighed for at medvirke i jeres arbejde med at opfylde ovenfor nævnt krav.

Hvis ikke I opfylder kravene, får I en bøde på 45.000 kr.

Reglerne om, at vi har ret til at træffe denne afgørelse findes i arbejdsmiljølovens kap 7 § 3.

(Historien om Annica Sjøgren fortsættes senere – ring på klokken nederst til højre, hvis du vil have et tip, når det sker)😊

…fik du læst…

• Ét skridt ad gangen
• Om at tæmme tøjlesløse sociale medier
• Støv fra cement er den største fjende
• Lad relationerne blomstre i fagbevægelsen
• NFA skal evaluere pilotprojekt med ID-kort