Tusindvis af chauffører stod sammen om at forbedre arbejdslivet

Portræt: Sammenholdet i Tid til at trykke Stop var et enestående boost til Hans Horstens muligheder for at slå igennem som arbejdsmiljørepræsentant

Når man skal, så skal man. Og uden mad og drikke, så duer helten ikke. Desværre har det lige netop på opfyldelsen af disse basale behov i en lang årrække haltet gevaldigt for de busselskaber i Danmark, der driver de offentlige busruter. Det kniber med at sikre ordentlig tid til buschaufførerne til at få ordnet de basale fornødenheder: Komme på toilettet, spise frokost, holde sig vågen.

Det mener i hvert fald 3F, som organiserer en stor andel af de chauffører, som sidder bag rattet i Danmarks busser. Derfor iværksatte 3F fra 2018 indsatsen Tid til at trykke Stop, hvor et tusindtal af chauffører i samlet flok stillede krav til busselskaberne. Forud for et stormøde i 2019 spurgte 3F 2.300 buschauffører, hvilke forbedringer, de ønskede:

• 71 procent fortalte, at de ikke kan holde de pauser, som de har ret til.
• 46 procent klagede over manglende toiletfaciliteter.
• 50 procent havde pauser placeret i starten/slutningen af en vagt (hvad kan man bruge den til?)
• 59 procent klagede over mangel på tid til opstart af bus.

Man skal selv gøre noget

Ved overenskomstforhandlingerne i 2020 imødekom arbejdsgiverne nogle af buschaufførernes krav.

“Bedre arbejdsvilkår er ikke bare noget, man kan bestille og få sendt fra fagforeningskontoret.”

Chaufførerne har bl.a. fået nye og forbedrede pause- og arbejdstidsregler – og så har de fået mere i løn. Men ud over forbedrede arbejdsvilkår har indsatsen Tid til at trykke Stop givet 3F flere medlemmer – især flere aktive medlemmer. Som forbundssekretær i 3F Henning Overgaard sammenfattede Tid til at trykke Stop i 2019:
“Bedre arbejdsvilkår er ikke bare noget, man kan bestille og få sendt fra fagforeningskontoret.” Man skal selv gøre noget.

Enestående muligheder

For Hans Horsten, der er buschauffør i Århus Sporveje og arbejdsmiljørepræsentant, har arbejdet med Tid til at trykke Stop været næsten altdominerende i de år, hvor indsatsen var mest intens. Tid til at trykke Stop har givet helt enestående muligheder for at forbedre arbejdsvilkårene for de buschauffører, han er valgt for, fordi det giver vind i sejlene, når så mange buschauffører taler med én stemme og har 3F som rygstøtte. Derudover har det ændret Hans Horstens syn på det at være med i en fagforening – fra at være en smule skeptisk er han i dag af den overbevisning, at alle arbejdsmiljørepræsentanter bør være medlemmer af den overenskomstbærende fagforening på deres område.

Så fulgte han en drøm

Hans Horsten kører 3A’eren – fra Tilst til Rutebilstationen i det central Århus. 4A’eren fra Brabrand Nord til Tranbjerg/Viby Syd. 15’eren fra Brabrand Vest til Skejby og 14’eren fra Sabro til Grøfthøj. Desuden kører han en smule natbus og en enkelt skolebus. Men hans karriere startede et helt andet sted: I byggebranchen i Holland, hvor han er uddannet tømrer og murer. Da han kom til Danmark fra Holland i 1988 kunne han bare ikke få arbejde i byggeriet. Han blev pædagogmedhjælper – og fik siden foden inden for i byggeriet alligevel, og arbejdede der i en periode. Men så fulgte han en drøm:

“Jeg måtte dreje nøglen om. Jeg gik konkurs. Det gik ikke. Hvad skulle jeg så?”

“Musik har fulgt mig siden den første Woodstock-festival i 1969. Jeg er stadig lidt et flipperbarn fra dengang. Så jeg åbnede en lille forretning i midtbyen, hvor jeg solgte musik. Det var vinylplader, brugte og nye. Men så kom den økonomiske tilbagegang for 13 år siden. Jeg måtte dreje nøglen om. Jeg gik konkurs. Det gik ikke. Hvad skulle jeg så? Jeg var 52-53 år gammel på det tidspunkt. Der opstod en mulighed for at blive ansat hos Århus Sporveje, der i den grad manglede chauffører. Der var mulighed for at hoppe på et kursus. Jeg blev udvalgt og ansat – fik mit kørekort. Nu har jeg kørt bus for Århus Sporveje siden 2007,” fortæller Hans Horsten.

Det lykkedes – det var sjovt

Busselskabet Århus Sporveje er en del af Midttrafik. Århus Sporveje driver alle buslinjer i Århus. Chaufførerne er fordelt over tre stationer. I Hasselager på Station Syd er der 250 chauffører. I Tilst på Station Vest, hvor Hans Horsten hører til, 150. I Lystrup – på station Nord ligeledes 150. Hver station har en tillids- og en arbejdsmiljørepræsentant på chaufførområdet. Hans Horsten er én af arbejdsmiljørepræsentanterne og har været det i fire år.

Ud over job og tillidshverv er Hans Horsten travlt beskæftiget i fagforeningen.
“Jeg har været meget aktiv inden for “tryk stop” (Tid til at trykke Stop, red.) – for jeg har kunnet mærke: Det går langsomt, men der kommer resultater. Jeg er også meget fagligt aktiv – og jeg kan blive købt fri, hvis jeg har behov for det. Jeg blev fx købt fri i 14 dage for et par år siden, hvor jeg arbejdede for “tryk stop”. Jeg hvervede medlemmer til 3F, det lykkedes utrolig godt, og det var sjovt at gøre. Jeg sidder også med i 3F – bybusklubbens bestyrelse,” fortæller Hans Horsten.

Nogen skal trække læsset

Til spørgsmålet om, hvorfor han er aktiv, siger han:
“Nogen skal trække læsset.”

Han uddyber:
“Jeg var også lidt skeptisk i starten, men hvis du først kommer ind i det faglige arbejde, så kan du mærke solidariteten, sammenholdet og forståelsen over for hinanden.

“Kan man først lave de små skridt – måske 100 små skridt, jamen så bliver de til sidst et stort skridt, og det mærker man.”

Og kan man først lave de små skridt – måske 100 små skridt, jamen så bliver de til sidst et stort skridt, og det mærker man. På indkomst, arbejdsbetingelser og andet: Man kan mærke, at der sker noget. Når du også har lidt succes med det, så bliver det hammerspændende. Når de ting, jeg har gjort og sætter i gang, også bliver kopieret af andre, så er jeg på rette vej. Så bliver jeg endnu mere fanatisk. Så kan jeg slet ikke lade være med at arbejde på det. Så gør jeg det bare,” beskriver Hans Horsten.

Mere aktivisme

Tryk stop-indsatsen blev vedtaget på 3F’s kongres i 2017. Tryk stop er ikke en enlig svale, men er udtryk for en strategisk beslutning i 3F om at indføre en mere aktivistisk stil som fagforening: I 2011 besluttede 3F’s hovedbestyrelse at vende mange års medlemstilbagegang til fremgang. Det skulle ske ved, at hvert enkelt medlem fremover skulle kunne mærke værdien ved at stå sammen i et fællesskab. Der skulle igangsættes aktiviteter, som kunne øge engagementet og give medlemmerne en ejerskabsfornemmelse over at være med i fagforeningen.

Beslutningen har afstedkommet en hel del ændringer i 3F og en række initiativer: Forud for “tryk stop” gik fx “ren respekt” – en indsats på rengøringsområdet, som bl.a. tog livtag med de årlige krav om produktivitetsforøgelse på to procent i den offentlige sektor. Akkurat som “tryk stop” har “ren respekt” fået flere 3F’ere til at gøre en aktiv indsats for at skabe bedre arbejdsforhold, og begge indsatser har givet 3F mange nye medlemmer. Desuden har begge initiativer givet massiv omtale i dagspressen.

Sikke et signal

Under Tid til at trykke Stop har hundreder af buschauffører flere gange været samlet til stormøder for at markere så tydeligt som muligt over for arbejdsgiverne, at de har ønsket ændringer. Senest var i januar 2020, hvor 1.000 chauffører var samlet i Odense:
“Sikke et signal, det sender, når 1.000 chauffører er samlet her i dag. I har som chauffører arbejdet intensivt med trafikselskaber og politikere i nogle år efterhånden. Det er stærkt,” sagde Jan Villadsen, formand for 3F’s transportgruppe, på stormødet. Senere på året gav det intense pres fra mange chauffører pote ved overenskomstforhandlingerne.

Det er klart, at man som arbejdsmiljørepræsentant står med væsentligt stærkere våben, når man henvender sig til arbejdsgiverne i fælles front, bemærker Hans Horsten. Han var som aktiv i Tryk stop bl.a. med til at hverve medlemmer. Som sådan var hans rolle lille, men sat i sammenhæng med den indsats mange andre kolleger ydede samtidig, var resultaterne store.

Psykisk pres på chauffører

“Tryk stop handler direkte om arbejdsmiljø: Køretider, pauser, tilstanden af vores køretøjer, forholdene dér, hvor du holder pause. Det er kun arbejdsmiljø. Især det psykiske…realtidsskærmen kører. Der står minus 17 minutter. Hold kæft, jeg skal også lige have min madpakke. Og jeg skal tisse. Det påvirker hver eneste chauffør, der sidder ved rattet,” forklarer Hans Horsten.
Konsekvenserne ved det konstante pres på chaufførerne, som Tid til at trykke Stop var en reaktion imod, er bl.a. nedslidte og syge chauffører og ulykker som følge af arbejdsforholdene. Disse konsekvenser er nu i et vist omfang blevet afbødet.

“Det er uhyre vigtigt, at vi sætter dagsordenen og får tingene frem i lyset.”

“Det er uhyre vigtigt, at vi sætter dagsordenen og får tingene frem i lyset – bl.a. som arbejdsmiljørepræsentanter. Når det sker kollektivt – vi har været 8.000 chauffører i Tryk stop – så virker det,” lyder det med stor tilfredshed fra Hans Horsten. At Tryk stop i en periode har gjort det langt nemmere at være arbejdsmiljørepræsentant gør ikke glæden over succesen mindre. Tilstandene på arbejdspladsen er forbedrede takket være fællesskabet.

(Historien om Hans Horsten fortsættes senere – ring på klokken nederst til højre, hvis du vil have et tip, når det sker😊)